De globale markeder fejrer en foreløbig aftale mellem USA og Iran, der har til formål at afslutte en konflikt, der varede næsten fire måneder og bidrog til en afmatning i den globale økonomiske aktivitet. Globale aktier steg mandag, mens oliepriser og obligationsrenter faldt.

Selvom en endelig aftale endnu ikke er underskrevet, er begge sider blevet enige om et aftalememorandum og har indstillet militære operationer. Genåbningen af Hormuzstrædet forventes også som en del af aftalen, ifølge den amerikanske præsident Donald Trump.

Her er hvad der er kendt om aftalen på nuværende tidspunkt, og hvad der kan ske derefter.

Har Iran underskrevet en fredsaftale?

Den iranske viceudenrigsminister, Kazem Gharibabadi, udtalte, at aftalens tekst er blevet færdiggjort og skal underskrives fredag i Genève.

"Vi har annonceret en permanent og øjeblikkelig afslutning på krigen på alle fronter," sagde han. Trump erklærede også, at den amerikanske flådeblokade, der er pålagt Iran, ville blive ophævet.

Mandag var aftalememorandummet dog ikke officielt offentliggjort, og de fleste tilgængelige detaljer er baseret på udtalelser fra embedsmænd, der var involveret i forhandlingerne.

Vil Hormuzstrædet genåbne?

Hormuzstrædet er ikke officielt genåbnet endnu, men både Trump og Gharibabadi har udtalt, at det vil genåbne på fredag efter underskrivelsesceremonien i Genève.

Trump fokuserede stærkt på strædet i et opslag på Truth Social, hvor han sagde, at det ville genåbne uden gebyrer for offentlig transport.

"Jeg giver hermed fuld tilladelse til genåbningen af Hormuzstrædet uden beregning, samtidig med at jeg beordrer øjeblikkelig ophævelse af den amerikanske flådeblokade. Verdens skibe, start jeres motorer. Lad olien flyde," skrev han.

Han gentog senere, at strædet ville genåbne "efter underskrivelsen af aftalen på fredag" for at muliggøre minerydningsoperationer.

Irans semi-officielle Mehr News Agency rapporterede, at genåbningen ville finde sted under "iranske ordninger".

I mellemtiden hilste Qatar aftalen velkommen mandag og fremhævede specifikt bestræbelserne på at løse udestående problemer mellem Washington og Teheran, herunder fri sejlads gennem Hormuzstrædet.

En skrøbelig våbenhvile og vanskelige forhandlinger forude

USA og Iran har midlertidigt suspenderet direkte fjendtligheder. Aftalen inkluderer en 60-dages våbenhvileperiode, der har til formål at skabe en ramme for fremtidige forhandlinger om Irans atomprogram, sanktioner og regionale sikkerhedsspørgsmål.

Disse samtaler kunne i sidste ende føre til en omfattende fredsaftale. Gharibabadi sagde dog, at de 60 dage lange atomforhandlinger ikke kan begynde, medmindre Washington frigiver milliarder af dollars i indefrosne iranske aktiver, en betingelse som USA har afvist.

Trump gentog søndag, at "Iran aldrig vil have et atomvåben." Han fortalte også The New York Times, at USA kunne iværksætte nye militære aktioner, hvis forhandlingerne ikke løser bekymringerne omkring Irans atomambitioner.

Torbjorn Soltvedt, senioranalytiker i Mellemøsten hos Verisk Maplecroft, fortalte CNBC:

"Risikoen for fornyet konflikt vil fortsat være til stede i de kommende måneder. At udsætte de vanskeligste spørgsmål til senere forhandlinger øger usikkerheden og lader de grundlæggende årsager til konfrontationen være uløste."

Et af de vigtigste udestående spørgsmål er, at Israel ikke er part i aftalen, på trods af at have deltaget i konflikten siden de første angreb den 28. februar. Israelske operationer i Libanon har også med jævne mellemrum testet tidligere våbenhvileaftaler.

Selvom Gharibabadi tidligere har udtalt, at den "permanente og øjeblikkelige afslutning på krigen" inkluderer Libanon, er det fortsat uklart, om Israel accepterer disse vilkår.

Den israelske forsvarsminister, Israel Katz, udtalte mandag, at israelske styrker ville forblive i det, han beskrev som "sikkerhedszoner" i Libanon, såvel som i Gaza og Syrien. Han tilføjede, at Israel ville reagere, hvis Iran handlede mod landet i forbindelse med udviklingen i Libanon.

Hvem kan deltage i underskrivelsesceremonien i Genève?

Teheran har endnu ikke offentliggjort en officiel liste over deltagere, en detalje, der kan give vigtige spor om niveauet af støtte, aftalen nyder i Irans politiske etablissement.

Den iranske udenrigsminister Abbas Araghchi, der spillede en central rolle i de pakistansk-medierede forhandlinger, betragtes som den førende kandidat til at underskrive aftalen på vegne af Iran.

Hvis parlamentsformand Mohammad Bagher Ghalibaf deltager, kan det fortolkes som et tegn på støtte fra konservative fraktioner og Irans sikkerhedssystem. Deltagelse af den højtstående sikkerhedsembedsmand Mohammad Bagher Zolghadr vil sandsynligvis blive set som et tegn på godkendelse fra Irans øverste leder, på trods af at Zolghadr er underlagt sanktioner.

Ingen officiel amerikansk delegation er endnu blevet bekræftet.

Rapporter har antydet, at den amerikanske vicepræsident JD Vance kunne deltage i ceremonien, hvis aftalen går i opfyldelse. Under et interview på CNBC's Squawk Box sagde Vance, at administrationen forventer, at "et fuldt spektrum af repræsentanter" vil deltage i fredagens forhandlinger. Han tilføjede, at han forventer, at den iranske delegation vil omfatte Ghalibaf, Araghchi, højtstående sikkerhedsembedsmænd og repræsentanter fra forskellige politiske fraktioner.

Trump kunne også rejse direkte til Genève fra G7-topmødet i Évian-les-Bains, Frankrig. Den amerikanske udsending Steve Witkoff, der ledte en stor del af Washingtons forhandlingsindsats med Iran, forventes også at være involveret.

Konflikten strakte sig ud over USA og Iran og tiltrak flere regionale magter.

Et af de vigtigste signaler, som markederne vil holde øje med, er, om Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater sender officielle repræsentanter til underskrivelsesceremonien. Deres deltagelse vil blive set som et tegn på bredere regional opbakning til aftalen.

Amerikanske aktieindeks steg kraftigt mandag, da investorerne blev mere og mere optimistiske med hensyn til, at USA og Iran nærmer sig en aftale om at afslutte konflikten og genåbne Hormuzstrædet, hvilket sendte oliepriserne til deres laveste niveau siden marts og øgede efterspørgslen efter risikofyldte aktiver.

Dow Jones Industrial Average steg med omkring 600 point og nåede en ny intradag-rekord, mens S&P 500 steg med 1,6 %, og Nasdaq Composite steg med mere end 2,5 %, anført af teknologi- og halvlederaktier.

Fremgangen fulgte efter den amerikanske præsident Donald Trumps meddelelse om, at Washington og Teheran havde indgået en rammeaftale, og et formelt memorandum of understanding forventes at blive underskrevet i Schweiz fredag gennem pakistansk mægling. Aftalen omfatter genåbning af Hormuzstrædet og genoprettelse af skibstrafikken, hvilket bidrager til et fald i oliepriserne på omkring 5 %.

Brent-råoliefutures faldt til omkring 82,90 dollars pr. tønde, mens amerikansk West Texas Intermediate-råolie faldt til tæt på 80 dollars pr. tønde på grund af forventninger om en gradvis genopretning af de regionale olieforsyninger.

Aktier inden for flyselskaber, rejser og fritid nød godt af lavere energiomkostninger. Aktier i United Airlines, Delta Air Lines og American Airlines steg sammen med krydstogtoperatører.

I modsætning hertil kom energiaktierne under pres, hvor aktierne i Exxon Mobil og Chevron faldt med omkring 5 %.

I mellemtiden forlængede SpaceX sine gevinster på sin anden handelsdag efter sin historiske børsnotering og steg yderligere 6% efter at være steget med 19% i sin debutsession og hævet sin markedsværdi til over 2 billioner dollars.

Halvlederaktier understøttede også den bredere markedsstigning. Aktierne i Micron Technology steg med 9% efter at flere finansielle institutioner hævede deres kursmål, mens NVIDIA, Intel og Marvell Technology oplevede stigninger, hvilket bragte Philadelphia Semiconductor Index mere end 4% højere.

Analytikere mener, at faldet i oliepriserne kan give Federal Reserve større fleksibilitet til at håndtere inflationen, især i takt med at investorerne forbereder sig på denne uges pengepolitiske møde, det første under ledelse af Kevin Warsh.

På valutamarkederne forblev den amerikanske dollar nær sit laveste niveau i ti dage, mens forventningerne om et aftagende inflationspresse styrkede investorernes appetit på risikofølsomme aktiver, herunder aktier og kryptovalutaer.

Metalmarkedet reagerede også på den geopolitiske udvikling. Aluminiumpriserne i London faldt til det laveste niveau i to måneder, da der var forventninger om, at metalleverancer gennem Hormuzstrædet – som tegner sig for cirka 9 % af den globale aluminiumproduktion – gradvist vil blive genoptaget.

Aluminiumpriserne i London faldt til det laveste niveau i to måneder den 15. juni 2026 efter en rammeaftale mellem USA og Iran, der havde til formål at genoprette metalleverancer gennem Hormuzstrædet.

Aftalen forventes at afhjælpe forsyningsforstyrrelser i regionen, som tegner sig for cirka 9 % af den globale aluminiumsproduktion.

Ved middagstid var tremåneders aluminiumskontrakter faldet med mere end 3% til 3.426 dollars pr. ton, mens andre metaller som kobber og tin oplevede beskedne stigninger.

Alcoas aktier faldt også med 3,1% i førmarkedshandelen.

Den seneste aftale mellem Washington og Teheran ses som en betydelig udvikling, der kan øge aluminiumsleverancerne gennem Hormuzstrædet, en af verdens vigtigste handelsruter.

En genåbning af korridoren forventes at bidrage til at afhjælpe flaskehalse i forsyningskæden, der har tynget aluminiumsmarkedet i de seneste måneder, især i betragtning af regionens betydelige bidrag til den globale aluminiumsproduktion.

Prisfaldet afspejler markedets forventninger om forbedrede forsyningsforhold og reduceret bekymring over potentielle afbrydelser.

[Alcoa](https://www.alcoa.com?utm_source=chatgpt.com) er en af de førende virksomheder inden for råmaterialesektoren med en markedsværdi på cirka 18,15 milliarder dollars. Virksomheden opererer inden for bauxitminedrift, aluminiumoxidraffinering og primær aluminiumproduktion gennem en vertikalt integreret forretningsmodel.

Selvom Alcoa fortsat er en af verdens største producenter af bauxit og aluminiumoxid, er virksomheden ikke blandt de ti største globale aluminiumsproducenter, en rangliste der i høj grad er domineret af kinesiske virksomheder.

Virksomhedens økonomiske præstation er fortsat meget følsom over for udsving i aluminium- og bredere metalpriser på de globale markeder.

Bitcoin steg mod niveauet på 66.000 dollars, efter at den amerikanske præsident Donald Trump annoncerede, at aftalen mellem USA og Iran var blevet færdiggjort, mens handlende fortsatte med at overvåge støtten omkring 65.000 dollars og afventede Federal Reserves kommende rentebeslutning.

Risikoappetitten forbedres

Trump sagde, at aftalen mellem Washington og Teheran var blevet gennemført og ville føre til genåbning af Hormuzstrædet uden transitgebyrer. Efter annonceringen steg Bitcoin til sit højeste niveau i to uger.

I separate bemærkninger tilføjede Trump, at olieforsyningerne igen ville flyde frit i begge retninger efter aftalens underskrivelse, hvilket ville gavne både regionen og de globale markeder.

I løbet af de seneste to måneder har Trump gentagne gange udtalt, at en aftale om at afslutte konflikten var tæt på, mens kryptovalutamarkedet nøje har fulgt udviklingen i Iran-Israel-konflikten siden februar, hvor USA og Israel iværksatte deres første angreb.

De fulde detaljer i aftalen er endnu ikke blevet offentliggjort. Aftalen forventes at træde i kraft, efter at Iran underskriver den fredag, med Pakistan som mægler, ifølge Associated Press.

Den iranske viceudenrigsminister, Kazem Gharibabadi, bekræftede aftalen på statsligt tv, mens Irans øverste nationale sikkerhedsråd meddelte, at fjendtlighederne på alle fronter ville ophøre øjeblikkeligt og permanent inden i aften, og at den amerikanske blokade ville blive ophævet fuldstændigt uden forsinkelse.

Bitcoin holder sig over $65.000, mens handlende sigter mod $70.000

Midt i voksende optimisme omkring en potentiel aftale mellem USA og Iran har Bitcoin vist fornyet styrke over niveauet på $65.000.

Ifølge analytiker Crypto Candy, der delte en graf på X, har Bitcoin genvundet sin værdi og ligger i øjeblikket over grænsen på $65.000. Hvis den bullish momentum fortsætter, kan kryptovalutaen sigte mod niveauet på $70.000 og derover.

Dette scenarie er dog fortsat afhængigt af, at Bitcoin opretholder støtte over $65.000-regionen.

Fed-beslutning kan medføre ny volatilitet

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil efter planen offentliggøre sin seneste rentebeslutning onsdag den 17. juni på det første møde under den nye formand Kevin Warsh, en udvikling, der kan have en betydelig indflydelse på kryptovalutamarkedet.

Den nye centralbankchef anses i vid udstrækning for at være mere åben over for rentenedsættelser, men en inflation, der forbliver over 4 %, understøtter fortsat argumenter for at opretholde en restriktiv politik eller endda hæve renten yderligere.

Ifølge CME Groups FedWatch-værktøj vurderer markederne en sandsynlighed på 96,6 % for, at renten vil forblive uændret inden for intervallet 3,50 %-3,75 %.

Bitcoins bevægelse mod $66.000 er blevet drevet af optimisme omkring afslutningen af forhandlingerne mellem USA og Iran og aftagende bekymringer om oliepriserne. Mens den endelige aftale forventes at blive underskrevet fredag, afventer markederne først et vigtigt signal fra onsdagens beslutning fra Federal Reserve.

Markedsudsigter

Bitcoins seneste præstation fremhæver et tilbagevendende mønster i kryptovalutaens adfærd. Under konflikten blev Bitcoin handlet mere som et højrisikoaktiv end "digitalt guld" og reagerede hurtigt på geopolitiske overskrifter og udviklinger fra Det Hvide Hus.

Dette svar illustrerer, hvor meget markedsretningen afhænger af kortsigtede forventninger. Handlende priser ikke kun aktuelle begivenheder i betragtning, men forsøger også at forudse, hvordan fremtidige overskrifter kan påvirke risikoappetitten, oliemarkederne og centralbankernes politiske forventninger.

Trods den seneste opsving er der fortsat betydelige risici. Irans atomprogram er endnu ikke afklaret, og den annoncerede våbenhvileperiode kan vise sig at være en midlertidig våbenhvile snarere end grundlaget for en varig aftale.

Hvis atomforhandlingerne skulle vakle, kan den geopolitiske risikopræmie, der i øjeblikket er ved at falme, hurtigt vende tilbage til finansmarkederne.

For Bitcoin er den næste test klar. At holde sig over $65.000 ville bevare et bullish momentum og holde døren åben for en bevægelse mod $70.000. Et brud under dette niveau kunne dog gøre den seneste stigning til intet andet end et nyhedsdrevet opsving snarere end starten på et stærkere opadgående udbrud.